Arresteret i Hvidovre 1883. Henrettet i Horsens Tugthus 1892. 
Den sidst henrettede i Danmark i fredstid.

Ad Flakkebjerg til
Den 21. november 1862 blev en spinkel knægt født i Jyderup. Man kunne sige at han fødes til noget stort den lille Jens: Godt begavet og med en vilje af stål, der til sidst måtte brydes med bøddelens økse. Men historien starter i det små, næsten så småt man kan forestille sig: 
Moderen er krøbling, faderen fordrukken, og snart efter deres skilsmisse ender Jens på Brokøb Fattiggård. Her står menuen på tvang og tørre tæsk, og dét er ikke lige Jens. Som tiårig er han så umulig, at han kommer på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt - alene.

En lys idé
Efter sin konfirmation må han sørge for sit eget levebrød og kommer i tjeneste hos en bonde. Snart kommer han op og toppes med folkene på gården, skærer halsene af køerne til farvel, og stikker til København med 50 øre på lommen. Her slår han sig hurtigt på andre folks lommer og får sin første dom ved kriminalretten. Det gentager sig et par gange, og i 1877 tyer Jens til nye midler: Han antænder brand og løber med, hvad han kan få fat i under forvirringen. I reglen ingenting, men i drømmen...

Drømmeland i flammer
Og drømmene vokser hos Jens. Efter to års afsonet dom beslutter han at udvandre til frihedens eget land: Amerika. Men i Amerika går det ikke bedre, og snart stikker Jens igen til søs og går i land i Antwerpen, Belgien. Her kommer han som sædvanlig i fængsel, hvor han prygler en arrestbetjent og får en tvungen fribillet til London. Tyve år gammel, brandstifter, tyv, voldsmand, verdensmand, hjemløs med tomme lommer.

I London vil Jens begå sit livs store kup. Pakhusene ved havnen må gemme på ufattelige rigdomme, tænker han. En enkelt tændstik og en lysende fremtid!

Victoriadokken brændte på en nat, og skaderne kostede den engelske regering 1.500.000 pund sterling. Og Jens? Alt hvad han finder er tre uniformsjakker og to kasketter på et tomt kontor. Byttet sælger han dagen efter i en marskandiser - for seks schilling.

Døden nær i Hvidovre
I 1883 går det rigtigt galt. Jens er vendt tilbage til Danmark, og ilden raser efter ham. Natten mellem den 2. og 3. juli er den lille mand med tændstikkerne i Valby, hvor fire gårde brænder på fem timer.

Den følgende nat står Stengården i Hvidovre i flammer. Jens skriver i sine erindringer om denne nat: "Jeg indsaa strax, at der var stor Fare for, at Folkene skulle indebrænde, men da Folk i Hvidovre havde set mig luske igennem Landsbyen, frygtede jeg for at blive mistænkt ved at være den Første paa Stedet, og dette afholdt mig fra at vække Husets Beboere, der dog omsider kom styrtende ud, og det var ikke et Minut for tidligt, da Taget allerede var skredet"...

"At have sit Liv forbrudt"
Det bliver dog alligevel de sidste flammer fra Jens' hånd. Han anholdes på stedet og bliver sat i Horsens Tugthus på livstid. Men end ikke fængslet kan dulme ilden i blodet på Jens.

Tre mordforsøg på betjente begår han, et blylod, en mursten og et afbrækket bordben med søm slynger han i hovedet på dem. For han har fået en ny idé, en sidste drøm om storhed: Han vil lide forbrydernes æresdød på skafottet, ikke rådne op i et hul! Jens har aldrig haft meget at miste, men livet er hans, om det så skal bevises med døden. Tredje gang får han sin vilje, sin selvbestaltede dødsdom, efter paragraffen "At have sit Liv forbrudt". Han blev den sidste i Danmark.

Farvel hr. Borgmester - og tak!
Morgen den 8. november klokken seks 1892. Nu står den 30-årige Jens Nielsen i gården i Horsens Tugthus. Fangerne har fået ordre ti lat følge henrettelsen fra deres vinduer, offenligheden er nægtet adgang. Der er nogle få vidner til stede, ellers bare Jens og øksen.

Præsten går hen til ham, men Jens kommer ham i forkøbet: "Jeg har ikke noget at tale med Dem om hr. Pastor; har jeg min Frihed?" Borgmesteren oplæser dommen og afslutter: "Farvel Jens Nielsen, Vorherre være med Dem".

"Farvel hr. Borgmester - og tak!", svarer Jens, nok ikke uden en vis ironi. "Gør Deres pligt", siger borgmesteren til bødlen, og øksen falder. En sidste udveksling af overskrifter, Jens stod fast på sin egen. En frygtelig stor historie skrev han alligevel, den lille Jens Nielsen.

Stengårdens stuehus blev genopført efter branden og ligger i dag på I. G. Smiths Alle 22 B.

Den 3. juli 2007, 124 år efter Jens Nielsen blev pågrebet for at have stukket ild til Stengården, blev der foran Stengårdens genopbyggede stuehus nedlagt en mindeflise for Jens Nielsen. Se billeder fra dagen her.

 

Tekst udlånt af Historiens Hus i Hvidovre
www.historienshus.hvidovre.dk